I perioden 30. juni til 26. august kan du i Thisted og Hanstholm opleve et udvalg af kunstner Jens Galschiøts omdiskuterede og spektakulære værker, der sætter spot på nogle af vor tids helt store udfordringer som klima, flygtninge og menneskehandel.
Værkerne præsenteres i et samarbejde mellem Kunstforeningen Det Ny Kastet, Det Nordatlantiske Fyr, Alive Festival og KulturRummet med støtte fra flere offentlige institutioner.
Udstillingen åbner fredag den 30. juni med fernisering og vandring i Thisted for alle interesserede.
Se en oversigt over alle værker, der indgår i udstillingen.
I hele udstillingsperioden vil der være selvkørende værksteder, arrangementer og rundvisninger. Læs mere nedenfor.
Ferniserings og vandring
Fredag den 30. juni kl. 15.00 - 18.00
Sted: Start ved Biblioteket, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted
Åbningstale ved Ingrid Drengsgaard, formand for Kunstforeningen Det Ny Kastet
Jens Galschiøt deltager og fortæller om værkerne, hvorefter der vil være fælles vandring rundt til de udstillede værker i centrum af Thisted.
GRATIS
Foredrag ved Knud Holch Andersen
Søndag den 30. juli kl. 19.00 - 21.30
Sted: Det Nordatlantiske Fyr, Maskinhallen
Historiker og forfatter Knud Holch Andersen fortæller om flygtninge i Thy - med fokus på modtagelsen af bosniske flygtninge i i Hanstholm i 1992.
Efter foredraget ser vi sammen Jens Galschiøts værk.
PRIS: 50 kr.
Tilmelding: simon@hanstholmfyr.dk
Tegneværksted for børn og voksne: Tegn dit indre svinedyr
30. juni – 26. august
Sted: Det Ny Kastet, Store Torv 4, 7700 Thisted
I relation til værket Svinehunden, som udstilles på Store Torv i Thisted, vil der i kunstforeningens åbningstid være mulighed for at tegne sit eget indre "svinedyr".
GRATIS
Rundvisning og fortælling
Hver onsdag kl. 11.00 – 12.00 med start onsdag den 5. juli – og slut onsdag den 30. august.
Sted: Start ved Biblioteket, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted
Biblioteket i Thy er værter ved en ugentlig rundvisning i Thisted for alle interesserede.
GRATIS
Refleksionsværksted – hvad skal vi skamme os over i 2023?
30. juni – 26. august
Sted: Biblioteket i Thisted, Tingstrupvej 17, 7700 Thisted
Hvad skammer du dig over? Det inviterer vi dig til at reflektere over på vores åbne værksted på Biblioteket i Thisted, hvor værket Skamstøtten og Skriftestolen udstilles.
GRATIS
Galschiøt verden over
30. juni – 26. august
Sted: Det Ny Kastet, Musikskolen i Thisted og Biblioteket i Hanstholm
Se et udvalg af de mange presseomtaler, som Jens Galschiøts værker har trukket verden over.
GRATIS
Vi byder på oplevelser fuld af nerve, nærvær og fællesskab. Find store oplevelser her.