Kreacaféen holder åben følgende tirsdage: 24. september, 8. oktober, 22. oktober, 5. november, 19. november og 3. december
Dørene er åbne fra kl. 14 og 18, hvor du kan komme og gå i hele tidsrummet.
Der er ingen tilmelding - bare duk op!
Betaling 50 kr. betales på stedet og dækker: Professionel vejledning, lån af værktøj og brug af lokaler.
Materiale til projekterne kan købes på stedet til meget rimelige priser, men man kan også medbringe egne materialer.
Sted: Billedskolen og Sy-værkstedet i Plantagehuset 2. sal, Plantagevej 18, Thisted.
Vejleder: Jytte Gill
Projekter, du kan få vejledning til:
Tufting: som er en af de helt store nye trends indenfor DIY-området. Kort fortalt er tufting en form for kunst med garn på stof. Man tufter garn ind i stof med en punch needle.
Broderi: Broderi har ligeledes fået en renæssance. Du kan lave sjove, smukke, skøre billeder, ophæng med udsagn, ”lappe” for huller og genstridige pletter på tøj, du kan upcycle dit genbrugstøj med skønne motiver o.m.a.
Syning: Er du til up-cykling af dit brugte tøj? Skal der lappes eller pyntes med flotte farver og sting og broderi eller skal den gamle jakke blive til en taske og et par luffer? Måske skal uldsweateren have nyt liv som en cardigan, vest eller babybukser? Her medbringer du selv tøj/stof.
Andre kreative aktiviteter: linoleumstryk, arbejde med cyanotypi (blåprint) og nålefiltning. Måske har du andre ønsker, jeg kan hjælpe med.
Vi byder på oplevelser fuld af nerve, nærvær og fællesskab. Find store oplevelser her.