AFLYST - Magtfulde mikrober der gavner dig - livestream - AFLYST

overlay
  • screenshot_20210117_230540.jpg
  • screenshot_20210117_230601.jpg

OBS! Dette arrangement er aflyst på grund af Corona-restriktioner. Kom og hør et spændende foredrag på Hanstholm Bibliotek og bliv klogere på den nyeste forskning om de bakterier, svampe og virus som lever i og på hver enkelt af os livet igennem.

OBS! Dette arrangement er aflyst på grund af Corona-restriktioner.
--
Under den internationale samfundskrig mod covid-19-pandemien er det virkeligt gået op for os hvor magtfuld en mikroskopisk viruspartikel kan være. Den kan forvolde frygt, sygdom og i værste fald død. Den kan sætte et verdenssamfund på standby. Sådanne epidemier med sygdomsfremkaldende virus, bakterier eller svampe har i hele menneskets udviklingshistorie været et vilkår der med vekslende interval gentager sig.

Men er det hele fortællingen om de magtfulde mikrober? Nej, langt fra:

De sidste ti års intensiv forskning i de billioner af personlige bakterier, svampe og virus, som lever i og på hver enkelt af os livet igennem, viser at størstedelen af mikroberne enten er totalt ligeglade med os eller er særdeles gavnlige. Det sidste betyder at de i deres ufatteligt store kemifabrik døgnet rundt producerer et væld af stoffer som styrker vores modstandskraft mod de relativt få farlige mikrober og påvirker vores hjerne og stofskifte positivt.

Derfor er mikrober ikke kun farlige og nogle som vi for alt i verden skal forsøge at undgå. Ufatteligt mange forskellige mikrober er aktive og hjælpsomme medrejsende livet igennem.

Hør om hvordan du får det bedste ud af dine mikroskopiske, men uundgåelige og magtfulde livsledsagere.

Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendigt. Tilmelding kan ske til [email protected], senest 13. april kl. 17.00

Bemærk: foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Tidspunkt

  • 13. april 2021
    19:00 - 21:00

Sted

Hanstholm Bibliotek, Bytorvet 2, 7730 Hanstholm

99172848

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Dorthe Marlene Jørgensen, [email protected]