På rumkrydstogt ud i Solsystemet

overlaysol.jpg

Kom på Hanstholm Bibliotek og hør et spændende foredrag, hvor vi kommer en tur ud i Solsystemet. Bemærk foredraget livestreames direkte fra Aarhus Universitet.

I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme ringsystem og besøger dens måne, Titans, kolde overflade inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre Solsystem hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto, og den fjerne iskolde Ultima Thule.

Foredraget begynder kl. 19.00 og slutter kl. 21.00.
Foredraget er gratis og der serveres kaffe og småkager.

Tidspunkt

  • 08. oktober 2019
    19:00 - 21:00

Sted

Hanstholm Bibliotek, Bytorvet 2, 7730 Hanstholm

99172848

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Dorthe Marlene Jørgensen, [email protected]