Påskeferie på SMK + Thy

overlay55502496_10156863100307911_8891030701600669696_o.jpg

Statens Museum for Kunst (SMK) er i fuld gang med at rejse penge til og planlægge ombygningen af Doverodde Købmandsgård, der skal blive til en filial af museet i Thy. I påsken åbner museet dørene for et væld af aktiviteter på Købmandsgården – og skyder en sæson fuld af kunst i gang. Denne sæson præsenterer SMK en rumlig installation under navnet Landskabninger udviklet af den danske kunstner Nana Francisca Schottländer. Ved brug af egen krop undersøger hun nogle af Thys særlige kendetegn som vand, vind og jord. SMK fortæller også om museets historie og rolle som nationalgalleri. Præsentationen SMK + Thy diskuterer emner som identitet, tilhørsforhold og national selvforståelse.

Åbent Værksted kl. 11-16
I værkstedet inviterer kunstnerne Mette Vangsgaard og Tine Hecht-Pedersen til vilde farve- og formeksperimenter for alle interesserede.

Familietur i Landskabninger kl. 12.
Vindvæsener, bølgelyd og lerfigurer. Tag med på familietur i kunstneren Nana Francisca Schottländers rumlige installation Landskabninger, hvor vi undersøger naturens forskellige udtryk.

Introduktion til SMK + Thy kl. 13
Hvad er et nationalgalleri? Kan man tale om en dansk identitet? Og hvordan kommer det til udtryk i kunsten? Få en introduktion til Statens Museum for Kunst ved kunstformidler Emilia Nykjær Isaksson.

Omvisning i Landskabninger kl. 14
Gennem kropslige møder med vandet, vinden og jorden i Thy undersøger kunstneren Nana Francisca Schottländer menneskets forhold til naturen. Hør mere, når kunstformidler Emilia Nykjær Isaksson præsenterer udvalgte kunstværker.

Vendespil
Kom tættere på landets største kunstsamling fra SMK med en omgang klassisk vendespil.

Mix Max
Byg så mange figurer, du kan, ud fra nogle af de portrætter, der findes i kunstsamlingen på SMK – resultatet kan blive helt skørt!

Godt at vide
Entré til Landskabninger og SMK + Thy.
Børn og unge under 18 år har gratis adgang.
Åbent Værksted er gratis for alle.

Åbningstider
13.april-15. juni kl. 11-16
16. juni-19. august kl. 10-17
20. augsut-20. oktober kl. 11-16

Tidspunkt

Fra 15.04.2019 til 22.04.2019
11:00 - 16:00

Sted

Doverodde Købmandsgård, Fjordstræde 1, 7760 Hurup

41578153

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Emilia Nykjær Isaksson, [email protected]