Kig forbi Madværkstedet i Plantagehuset, der én torsdag eftermiddag om måneden omdannes til SpilleRummet.
Mellem bogreolerne, i sofagrupperne og læderstolene er der plads til alle jer, der også bare elsker at hygge med brætspil - og måske lidt kage og en god kop kaffe/te at varme sig på imens :-)
Biblioteket i Thy sørger for, at der er et bredt udvalg af sjove og udfordrende - kendte og mindre kendte - brætspil at vælge imellem. Du er selvfølgelig også meget velkommen til selv at medbringe dit yndlingsspil og udfordre de andre spilleglade i det.
Om du er til quizspil, strategispil, selskabsspil eller puslespil, om du er kaffe, te eller sodavand, om du er en god eller dårlig taber, så kig forbi til et par hyggelige timer i SpilleRummet - og spred gerne ordet!
Det er gratis at deltage i brætspilscaféen, og der kan købes mad og drikkevarer i Madværkstedet.
Vi byder på oplevelser fuld af nerve, nærvær og fællesskab. Find store oplevelser her.