Står lægerollen og det nuværende læge-patientsamarbejde i vejen for sundhed?
Bruger vi sundhedsvæsenet og lægen på samme måde i dag, som for bare 20 år siden?
Hvordan kan samarbejdet mellem læge og patient fungere optimalt trods de voldsomme mængder information, som fås via google, AI og sociale medier?
Med baggrund i 16 års lægegerning og hendes egen rejse som patient kommer Gry Horneman med et nyt bud på rammerne for mødet med lægen.
Og på hvordan rollerne i det møde skal se ud for at vi kan imødegå de nuværende og fremtidige helbredsudfordringer.
Hvordan samarbejdet kan få fokus på, at finde individuelle løsninger og træffe de bedste beslutninger for det enkelte menneske.
Velkommen til foredrag med speciallæge i almen medicin, tidligere praktiserende læge, debattør og stifter af online klinikken Heartcentered Health Leadership, Gry Horneman.
Hun vil blandt andet tale om de udfordringer dagens medicinske paradigme har. Beskrive de rammer, hvor individet ofte fralægger sig eller ledes til at fralægge sig sin ret og pligt til at træffe egne beslutninger.
Kom med til et foredrag, hvor du vil blive klogere på noget af det, som i Grys optik står i vejen for øget sundhed og ligeværd i relationen mellem læge og patient.
En aften, hvor der bliver rum for dialog og forhåbentlig en fornemmelse af en model, som kan forandre fremtidens sundhedsvæsen.
Vel mødt!
Gry Horneman er uddannet læge i 2008, speciallæge i almen medicin i 2018 og har været medejer af en lægepraksis frem til 2023, hvor hun valgte at sælge den og stifte Heartcentered Health Leadership. Hun skriver på en bog om lægerollen og læge-patientsamarbejdet og har startet video-podcasten Livets Fundament.
Hun deltager i flere podcasts og har debatteret på Folkemødet i år. Hendes mission er at forandre sundhedsvæsenet ved at øge vores alles bevidsthed om magt, ansvar og ligeværdighed i samarbejdet mellem den sundhedsprofessionelle og mennesket med helbredsudfordringer. Hun er desuden uddannet i mindfulness-baseret kognitiv terapi, har taget den norske læge Audun Myskjas uddannelse i enhedsterapi og har løbende tillært sig metoder indenfor krop-sind medicin og kommunikation med fokus på helhedsorienteret behandling af mennesker
Vi byder på oplevelser fuld af nerve, nærvær og fællesskab. Find store oplevelser her.